Om os

Link har eksisteret siden 2008 og tilrettelægger kurser og workshops for folk, der skal arbejde sammen. På vores kurser og workshops arbejdes der med kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering. Vi arbejder praktisk med øvelser og konkrete redskaber, som giver deltagerne mulighed for at mærke betydningen og effekten af god kommunikation, godt samarbejde som har betydning for trivslen. 

På diverse ungdomsuddannelser arbejder vi med både elever, lærere og ledelser i mange forskellige sammenhænge eks. klasseledelse for undervisere, teamsamarbejde, konflikthåndtering for elever og undervisere, problemer i klasser, elevambassadører, tutorer, introkurser til god klassekultur, elevråd, eksamenstræning etc. 

 På virksomheder laver vi kurser, workshops og oplæg om eksempelvis betydningen af god kommunikation i eksterne og interne samarbejder, redskaber til konflikthåndtering, præsentationsteknik, formidlingsdesign – metoder til at få budskabet igennem, god service og rekruttering af nye medarbejdere. 

 Vores kurser og workshops er altid skræddersyede og tilrettelagt til den enkelte organisation, så indholdet giver mest mulig mening i organisationens praksis og hverdag.  

Link holder til på Margretheholmen i København i nogle dejlige, lyse lokaler, hvor vi fra tid til anden afholder kurser med plads til et begrænset antal deltagere. Det er en unik mulighed for at komme i dybden med sin praksis og få redskaber og metoder helt ind under huden.  

Pernille
Hedegaard
Bøgh

Pernille Hedegaard Bøgh har en diplomuddannelse i voksenundervisning og pædagogisk psykologi. Derudover har hun en dramalærer og teateruddannelse. Hun er uddannet mægler fra Center for konfliktløsning. Hun er desuden certificeret i Human Element B og 4MAT – den naturlige læringscirkel. 

Ditte
Gøricke
Jensen

Ditte Gøricke Jensen er cand.mag. i dramaturgi, kunsthistorie og dansk suppleret med fag på pædagogik og psykologi. Hun er uddannet i Konfliktløsning i grupper og Mægling fra Center for konfliktløsning. Hun er desuden certificeret i Human Element B og 4MAT – den naturlige læringscirkel.